BETA

23 Written explanations of Peter KOFOD

Mobilisation of the European Globalisation Adjustment Fund - EGF/2019/001 BE/Carrefour - Belgium (A9-0021/2019 - José Manuel Fernandes)

Dansk Folkepartis delegation anerkender de udfordringer, som de 1 019 arbejdstagere, der blev afskediget i Carrefour Belgique SA, måtte stå overfor.Dansk Folkepartis delegation er dog grundlæggende imod Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, da det først og fremmest ikke er en EU-opgave at udøve finansiel bistand til afskedigede arbejdstagere. Derudover er fonden et forsøg på at lukke de huller, som EU selv har skabt, blandt andet ved at understøtte muligheden for import og distribution af billig arbejdskraft iblandt EU´s medlemsstater.Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme imod forslaget.
2019/11/14
Criminalisation of sexual education in Poland (B9-0166/2019, B9-0167/2019, B9-0168/2019)

Dansk Folkepartis delegation anerkender beslutningens kritik af kriminaliseringen af seksualundervisningen i Polen og ser med stor bekymring på den katolske kirkes påvirkning af seksualundervisningen, da unge mennesker har brug for en grundlæggende forståelse for køn, reproduktion, sex, prævention, seksuelt overførte sygdomme osv.Dansk Folkepartis delegation mener dog ikke, at det er en EU-opgave at fordømme eller kritisere forhold i en nationalstat. Dansk Folkepartis delegation mener, at EU-Parlamentet bør udvise demokratisk respekt for det valgte flertal i Polen og dermed stoppe indblandingen i interne forhold. Seksualundervisning i skolerne er et anliggende for medlemsstaterne, ikke for EU.Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme blankt ved afstemningen om beslutningsforslaget.
2019/11/14
EU-Ukraine Agreement amending the trade preferences for poultry meat and poultry meat preparations provided for by the EU-Ukraine Association Agreement (A9-0024/2019 - Enikő Győri)

Dansk Folkepartis delegation er af den opfattelse, at det er aldeles uacceptabelt, at Ukraine udnytter hullerne i de nuværende bestemmelser til at eksportere mere fjerkrækød til det europæiske marked, end hvad der er tiltænkt. Det er uacceptabelt, at Ukraine opfinder og eksporter innovative fjerkræudskæringer, der udelukkende er blevet designet med det formål at klassificeres som en toldfri toldposition inden for rammerne af DCFTA.Derfor bakker Dansk Folkeparti op om at lukke de eksisterende huller i de nuværende bestemmelser hurtigst muligt.
2019/11/26
Climate and environmental emergency (RC-B9-0209/2019, B9-0209/2019, B9-0211/2019, B9-0212/2019, B9-0215/2019, B9-0216/2019, B9-0218/2019, B9-0220/2019)

Dansk Folkepartis delegation er af den holdning, at miljø- og klimaudfordringerne er et grænseoverskridende problem, der også skal løses på tværs af lande.I dette tilfælde i EU-regi.Derfor bakker Dansk Folkepartis delegation op om, at beslutningen opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle globale aktører til hurtigst muligt at træffe de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse udfordringerne. Dansk Folkepartis delegation er af den opfattelse, at beslutningens ordlyd ikke må resultere i frygt og forhastede beslutninger, men i stedet skal være et tydeligt signal til Kommissionen om, at et flertal i Europa-Parlamentet tager klima- og miljøudfordringerne alvorligt. Heriblandt, Dansk Folkeparti.Derfor stemte Dansk Folkeparti for beslutningen.
2019/11/28
EU accession to the Istanbul Convention and other measures to combat gender-based violence (B9-0224/2019, B9-0225/2019, B9-0226/2019)

Dansk Folkeparti deler EU´s fordømmelse af kønsbaseret vold og bakker helt og aldeles op om, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi, der bør overholdes og respekteres. Dansk Folkeparti kan dog ikke bakke op om, at beslutningen opfordrer EU-Kommissionen til at forelægge en retsakt om forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, da det efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke er en EU-opgave at lovgive på dette område. Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme blankt til beslutning.
2019/11/28
Macro-financial assistance to Jordan (A9-0045/2019 - Luisa Regimenti)

Dansk Folkepartis delegation anerkender, at Jordans stabilitet er afgørende for at forhindre et sammenbrud i Mellemøsten i forbindelse med den dramatiske migrantbølge.Samtidigt bør Jordans store engagement i kampen mod islamisk terrorisme, som er en stor trussel mod fredelige europæiske borgere, anerkendes.Derfor bakker Dansk Folkepartis delegation op om, at der ydes passende makroøkonomisk bistand i form af lån.Dansk Folkepartis delegation valgte derfor at stemme for betænkningen.
2019/12/17
EU-Switzerland Agreement on the stepping up of cross-border cooperation, particularly in combating terrorism and cross-border crime (A9-0043/2019 - Roberta Metsola)

Dansk Folkeparti ser særdeles positivt på intensiveringen af det grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Det Schweiziske Forbund. Det grænseoverskridende samarbejde er sat i verden for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og derfor bakker Dansk Folkeparti, både i det respektive udvalg og på plenarforsamlingen, op om henstillingen.
2019/12/17
EU-Liechtenstein Agreement on the stepping up of cross-border cooperation, particularly in combating terrorism and cross-border crime (A9-0044/2019 - Roberta Metsola)

Dansk Folkeparti ser særdeles positivt på intensiveringen af det grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Liechtenstein. Det grænseoverskridende samarbejde er sat i verden for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og derfor bakker Dansk Folkeparti, både i det respektive udvalg og på plenarforsamlingen, op om henstillingen.
2019/12/17
Measures to strengthen administrative cooperation in order to combat VAT fraud (A9-0047/2019 - Lídia Pereira)

Momssvig er et grænseoverskridende problem, der ofte er knyttet til organiseret kriminalitet, hvor et lille antal af kriminelle organiserede netværk kan være ansvarlige for milliarder af euro i grænseoverskridende momssvig. Det er svindel med skattekroner, og det påvirker tilliden til både medlemsstaternes skatteopkrævning og medlemsstaternes statsfinanser. Organiseret grænseoverskridende momssvig bør behørigt retsforfølges, og svindlerne bør straffes, og derfor bakker Dansk Folkepartis delegation op om betænkningens foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig.
2019/12/17
Draft amending budget No 1/2020: Assistance to Greece in response to increased migration pressure - Immediate measures in the context of the COVID-19 outbreak - Support to post-earthquake reconstruction in Albania - Other adjustments

Formålet med forslaget er at afsætte midler til dækning af behovene som følge af det øgede migrationspres i Grækenland, at afsætte midler til omgående forebyggelse af en yderligere forværring af covid-19-udbruddet og at afsætte midler til støtte for genopbygningen efter jordskælvet i Albanien.Derudover foreslås der også̊ justeringer for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Den Europæiske Anklagemyndighed, Den Europæiske Revisionsret og Ombudsmanden.Dansk Folkeparti byder alle tiltag, der kan begrænse migrationspresset på Europas ydre grænser og sørge for flere hjemsendelser af migranter, velkommen.Dansk Folkepartis delegation er dog af den overbevisning, at forslaget til ændringer i budgettet for 2020 indeholder mange forskellige tiltag, deriblandt tiltag, som vi ikke kan bakke op, og derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme blankt til forslaget.
2020/04/17
Introduction of specific measures for addressing the COVID-19 crisis

Dansk Folkepartis delegation deler forslagets bekymring om de socialt dårligst stillede, der også under covid-19 udgør nogle af de mest sårbare i vores samfund.Derfor er det naturligvis vigtigt, at der træffes de korrekte foranstaltninger, så de socialt udsatte bliver beskyttet og omfattet af nødvendige tiltag.Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at disse tiltag udelukkende bør træffes og styres af de nationale myndigheder, da social politik og social beskyttelse udelukkende er en opgave for nationalstaten og dens velfærdssamfund. Derfor stemte Dansk Folkeparti imod forslaget.
2020/04/17
Specific measures to mitigate the impact of the COVID-19 outbreak in the fishery and aquaculture sector

Dansk Folkepartis delegation er i høj grad bekymret over de massive udfordringer, som fiskeri- og akvakultursektoren er blevet ramt af under COVID-19.Lukningen af salgssteder, markeder, fabriksudsalg og distributionskanaler og betydelige fald i priser og mængder har fatale konsekvenser for en sektor med en sårbar og kompleks forsyningskæde. Det har betydet, at fiskeriet og produktionen af fiskevarer er blevet tabsgivende, hvorfor akvakulturproducenterne har være nødt til at kassere eller destruere produkter.Derfor bakker Dansk Folkeparti op om, at fiskerifonden gøres mere fleksibel, således at medlemsstaterne vil kunne yde støtte til fiskere som følge af midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed, til akvakulturbrugere som følge af midlertidig suspension eller reduktion af produktionen og til producentorganisationer for midlertidig oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter.Da fiskerierhvervet falder ind under EU´s enekompetence og reguleres på EU-niveau inden for rammerne af en fælles politik, hvilket udelukker nationale bestemmelser, herunder dem, der vedrører økonomisk støtte, anerkender Dansk Folkepartis delegation, at denne konkrete udfordring bør løses på EU-niveau.Derfor stemte Dansk Folkeparti for forslaget.
2020/04/17
Medical devices (C9-0098/2020)

Dansk Folkepartis delegation bakker op om, at det er vigtigt at sikre et velfungerende indre marked og et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden og patientsikkerheden, samt at undgå store markedsforstyrrelser. Det er yderst vigtigt, at vi undgår mangel og forsinkelser på vigtigt udsyr. Derfor bakker Dansk Folkeparti op om, at anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/745 udskydes, og at udvidelsen af gyldigheden af nationale undtagelser tillades.Dansk Folkeparti stemte derfor for forslaget.
2020/04/17
EU coordinated action to combat the COVID-19 pandemic and its consequences

Beslutningen kalder på højere EU-budget, kritiserer medlemslandenes legitime interne grænsekontrol, ønsker yderligere beføjelser flyttet fra nationalstaten til EU´s institutioner, ønsker, at EU-landene skal hæfte fælles for lån gennem euro-obligationer, og kalder på indførelse af en permanent europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning.Dansk Folkepartis delegation kan under ingen omstændigheder bakke op om denne beslutning. På alle mulige måder strider denne beslutning imod, hvad EU bør beskæftige sig med, og det er stærkt beklageligt, at de pro-europæiske grupper i EU-Parlamentet, der har forfattet beslutningsforslaget, bruger den nuværende sundhedskrise til at fremme en føderalistisk dagsorden, der intet har med bekæmpelse af covid-19 at gøre.Dansk Folkeparti stemte derfor klart imod denne beslutning.
2020/04/17
European Climate Law (A9-0162/2020 - Jytte Guteland)

Dansk Folkeparti anerkender fuldt ud EU´s rolle, når det drejer sig om at løse klimaudfordringerne. Derfor bakker Dansk Folkeparti op om, at EU som helhed og alle de enkelte medlemslande bliver klimaneutrale senest i 2050, og at EU fremover skal være CO2-negativ. Dansk Folkeparti bakkede derfor også op om et emissionsreduktionsmål for 2030 på både 65 % og 60 %, som blev vedtaget.Desuden finder Dansk Folkeparti det vigtigt, at nationale mål skal øges på en retfærdig og omkostningseffektiv måde.Samtidigt er Dansk Folkeparti af den opfattelse, at der skal prioriteres tilstrækkelige midler til dette formål, og at disse midler kan findes allerede i nuværende EU-budgetter.
2020/10/07
The European Forest Strategy - The Way Forward (A9-0154/2020 - Petri Sarvamaa)

Dansk Folkepartis delegation ser et stort potentiale i en fornuftig og bæredygtig drift af skove og naturarealer i Europa. Skovene er væsentlige for rigtig mange mennesker og for bevarelsen af den vilde natur. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at både ENVI- og AGRI-betænkningen fint afspejlede ovenstående synspunkter, til trods for betænkningernes forskelle. Derfor valgte Dansk Folkeparti at bakke op om begge betænkninger.Derfor er Dansk Folkeparti særdeles tilfreds med AGRI-betænkningens vedtagelse. Særligt delene, hvor Natura 2000-arealer styrkes, hvor der strammes op om importen af ulovligt fældet træ, og hvor bæredygtig skovforvaltning tilpasses yderligere til skiftende klimaforhold.
2020/10/07
The rule of law and fundamental rights in Bulgaria (B9-0309/2020)

Dansk Folkepartis delegation er af den opfattelse, at udviklingen i Bulgarien er dybt kritisabel. Betydelige forringelser af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder domstolenes uafhængighed, magtens tredeling, korruptionsbekæmpelse og mediefrihed, hører ingen steder hjemme i Europa og er et alvorligt problem.Derfor er det også særdeles ærgerligt, at Europa-Parlamentets beslutning blander Bulgariens alvorlige problemer sammen med Bulgariens håndtering af den ydre grænse mod Tyrkiet.I punkt 19 i Parlamentets beslutning kritiseres Bulgariens håndtering af asyllovgivning ved EU's ydre grænse. For det første er kritikken malplaceret og har ingen relation til korruptionsproblemer i Bulgarien. For det andet er Dansk Folkepartis delegation af den opfattelse, at EU har fejlet eklatant på håndteringen af de ydre grænser, og at kritikken derfor bør rettes mod Bruxelles.Af disse årsager kunne Dansk Folkepartis delegation desværre ikke stemme for beslutningen.
2020/10/08
Reinforcing the Youth Guarantee (B9-0310/2020)

Dansk Folkepartis delegation anerkender de store udfordringer med ungdomsarbejdsløshed, særligt i Sydeuropa, som de seneste mange år har påvirket de unge generationers tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor deler og anerkender Dansk Folkepartis delegation også de gode intentioner bag ungdomsgarantien. Men selv om EU-landene som udgangspunkt kun har forpligtet sig til at gennemføre ungdomsgarantien i Rådets henstilling fra april 2013, er Dansk Folkepartis delegation af den klare overbevisning, at beskæftigelses- og socialpolitik udelukkende er en kompetence for den enkelte medlemsstat.Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme imod denne beslutning.
2020/10/08
Escalating tensions in Varosha following the illegal actions by Turkey and the urgent need for the resumption of talks (B9-0355/2020)

Dansk Folkepartis delegation er af den opfattelse, at Tyrkiets ulovlige aktiviteter i Varosha er under al kritik og bør fordømmes. Disse ulovlige aktiviteter er blot ét eksempel på en lang række handlinger og provokationer fra Tyrkiet og Tyrkiets præsident Erdogan. Derfor finder Dansk Folkepartis delegation det også bekymrende, at beslutningens budskab er, at en holdbar løsning på konflikten kun kan findes gennem dialog, diplomati og forhandlinger, og at Tyrkiet er et kandidatland til EU og en vigtig partner. Selvom det altid er den bedste måde at opnå forsoning og holdbare løsninger, så har Tyrkiet på så mange gange allerede krydset røde linjer, at det er på tide at give Tyrkiet et kontant modsvar. Så længe EU-politikerne holder fast i, at Tyrkiet er et kandidatland der bør modtage førtiltrædelsesbistand fra europæiske skatteborgere, så nytter kritikken intet. Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme imod beslutningen.
2020/11/26
Abortion rights in Poland (B9-0373/2020)

Dansk Folkepartis delegation deler fuldt ud kritikken af forfatningsdomstolens afgørelse og tilbagegangen for kvinders abortrettigheder i Polen og mener, at alle tiltag, der har til formål at forbyde og begrænse adgangen til sikker og lovlig abort, bør kritiseres med rette. Samtidig bakker Dansk Folkepartis delegation fuldt op om Europa-Parlamentets støtte og solidaritet med de tusindvis af polske borgere, som på demokratisk vis protesterer mod begrænsningerne af deres grundlæggende friheder og rettigheder.Dansk Folkeparti er dog af den klare opfattelse, at social- og sundhedspolitik udelukkende er underlagt de enkelte nationalstaters demokratiske beslutningsprocesser. Den principielle holdning gælder også, selv om Dansk Folkepartis delegation måtte finde beslutningen yderst kritisabel. Derfor stemte Dansk Folkepartis delegation blankt, da Dansk Folkeparti fuldt ud deler kritikken.
2020/11/26
2019-2020 Reports on Turkey (A9-0153/2021 - Nacho Sánchez Amor)

Dansk Folkepartis delegation anerkender, at betænkningen om EU-Kommissionens rapporter 2019-2020 om Tyrkiet er mere kritisk, end hidtidige betænkninger fra EU-Parlamentet. Dansk Folkepartis delegation finder det dog langtfra tilfredsstillende, at man igennem hele betænkningen stadig anser Tyrkiet som et kandidatland til et kommende EU-medlemskab. Dansk Folkepartis delegation er stærkt undrende overfor, at det i betænkningen med beklagelse understreges, at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger under de nuværende omstændigheder reelt er gået i stå. Samtidigt er Dansk Folkeparti af den klare overbevisning, at Erdogan-regimets uacceptable provokationer ikke bør belønnes ved at fortsætte endeløse og meningsløse tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet, og at al finansiering til Tyrkiet med forbindelse til førtiltrædelsesprocessen bør indstilles og afsluttes omgående.Betænkningen er på enkelte områder mere kritisk end vanligt, men EU-Parlamentet burde for længst have opfordret Kommissionen og Rådet til betingelsesløst og uigenkaldeligt at afslutte alle forhandlinger om Tyrkiets tiltrædelse af EU, da landet ikke er et europæisk land og ikke handler i overensstemmelse med europæiske værdier, navnlig de værdier, der sigter mod at bevare et fredeligt Europa, og derfor ikke bør blive medlem af EU. Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at stemme imod betænkningen.
2021/05/19
Accelerating progress and tackling inequalities towards ending AIDS as a public health threat by 2030 (B9-0263/2021)

Dansk Folkepartis delegation bakker på flere områder op om betænkningen om fremskyndelse af fremskridt og bekæmpelse af uligheder med henblik på at eliminere aids som en trussel mod folkesundheden senest i 2030. Ligesom betænkningen er Dansk Folkepartis delegation af den klare overbevisning, at sundhed er en forudsætning for menneskelig udvikling. Desværre blev et ændringsforslag, der opfordrer EU til at støtte Indiens og Sydafrikas WTO-initiativ med henblik på midlertidigt at give afkald på intellektuelle ejendomsrettigheder med hensyn til covid-19-vacciner, -udstyr og -behandlinger, vedtaget og skrevet ind i teksten. Den tilføjelse kan Dansk Folkepartis delegation ikke bakke op om, og derfor valgte Dansk Folkeparti at stemme imod den endelige betænkning.
2021/05/19
The right of information of the Parliament regarding the ongoing assessment of the national recovery and resilience plans (B9-0276/2021)

Dansk Folkepartis delegation er stor modstander af genopretnings- og resiliensfaciliteten og har derfor stemt imod den ved enhver afstemning i parlamentssalen. Nu, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten er vedtaget, finder Dansk Folkepartis delegation det dog vigtigt at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til tidsplanen for godkendelse af de delegerede retsakter, der følger af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og deler derfor betænkningens opfordring til, at Kommissionen med henblik på at sikre korrekt demokratisk og parlamentarisk kontrol med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og større gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed regelmæssigt skal informere Parlamentet, både mundtligt og skriftligt, om status for vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.Derfor valgte Dansk Folkepartis delegation at bakke op om betænkningen om Parlamentets ret til information om den igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.
2021/05/20