BETA

9 Written explanations of Erik POULSEN

An EU strategy to boost industrial competitiveness, trade and quality jobs (B9-0085/2023, B9-0086/2023, B9-0087/2023, B9-0088/2023, B9-0089/2023, B9-0090/2023, B9-0091/2023, B9-0104/2023, B9-0105/2023, RC-B9-0107/2023, B9-0107/2023, B9-0108/2023, B9-0110/2023, B9-0111/2023, B9-0115/2023)

I Venstre anerkender vi, at der er behov for at kigge på målrettede ændringer for statsstøtte i lyset af den øgede grønne konkurrence fra USA og Kina. Derfor har vi også stemt for EP’s fælles beslutning om en EU-industristrategi, der skal styrke Europas konkurrenceevne. Det er helt centralt for os, at disse tilpasninger er midlertidige, målrettes grønne teknologier og finansieres via omprioritering af eksisterende fonde og budgetter. Ligeledes skal vi være meget påpasselige med, at tilpasningerne ikke medfører et statsstøtteræs internt mellem medlemsstaterne eller med USA og Kina. Derfor er det afgørende, at lempelser i statsstøttereglerne kun adresserer strategisk vigtige værdikæder eller klare markedsfejl. De balancer skal være på plads i en endelig aftale. Derfor er det heller ikke alle dele af EP’s beslutning, vi kan støtte. For eksempel er vi imod henvisninger til behovet for nye midler til finansiering af suverænitetsfonden, at der skal udarbejdes suverænitetstest i alle konsekvensanalyser relateret til EU-lovgivning og fonde, og generelt de henvisninger, der trækker i en protektionistisk retning. På trods af dette anerkender vi vigtigheden af, at vi fra EU’s side responderer proportionalt på den øgede grønne konkurrence fra USA og Kina, hvorfor vi stemte for den fælles beslutning.
2023/02/16
Energy performance of buildings (recast) (A9-0033/2023 - Ciarán Cuffe)

Venstre i Europa-Parlamentet bakker op om et ambitiøst bygningsdirektiv og for en hurtig vedtagelse af Parlamentets holdning, så trilogforhandlingerne kan igangsættes. Det er vigtigt, at der sættes nye ambitiøse standarder for renoveringen af EU's bygninger, som står for 40 % af EU's energiforbrug og for 38 % af EU's CO2-udledninger. Vi har valgt at bakke op om Parlamentets samlede kompromis, da det både afspejler et højt ambitionsniveau og samtidig giver fleksibilitet til de enkelte medlemslande i implementeringen. Vi forventer desuden, at den endelige lovtekst tager højde for medlemsstaternes forskellige bygningsmasser.
2023/03/14
Strengthening the application of the principle of equal pay for equal work or work of equal value between men and women (A9-0056/2022 - Kira Marie Peter-Hansen, Samira Rafaela)

Venstre ønsker at støtte tiltag, som skaber bedre muligheder for ligeløn og lønåbenhed i Danmark og EU. Samtidig ønsker vi at passe på vores danske model, hvor både arbejdstagers og -givers rettigheder kommer til orde. Det er derfor en helt afgørende del, at lovteksten giver mulighed for dette. Det er vigtigt, at vi sikrer, at løndannelsen stadig er decentraliseret og uden statslig indblanding. Med denne betænkning kan vi skabe bedre incitament for at forbedre forholdene, når det kommer til kønsbestemte lønforskelle, og samtidig sikre, at virksomhederne stadig har de bedste vilkår i forhold til løndannelseVi valgte oprindeligt at stemme imod, at teksten skulle gå direkte fra udvalg til trilogforhandlinger, men grundet de store forbedringer i teksten, særligt i forhold til hensynet til nationale modeller og fokusset på medlemsstaternes implementering, støtter Venstre betænkningen.
2023/03/30
Social Climate Fund (A9-0157/2022 - David Casa, Esther de Lange)

Venstre støtter i høj grad op om Fit for 55-pakken og dens mange lovforslag, der skal sikre, at medlemslandene nedbringer deres udledninger af drivhusgasser med 55 % i 2030. Venstre støtter især op om udvidelsen af kvotehandelssystemet, hvorved vi sætter en markedsbaseret pris på virksomheders aftryk på klimaet. Venstre kan dog ikke støtte op om forslaget om Den Sociale Klimafond, da vi ikke går ind for en overførselsindkomst på EU-niveau. Den Sociale Klimafond skal blandt andet gå til direkte overførselsindkomster, som i Venstres øjne ikke hjælper med den grønne omstilling, men derimod fastholder borgere i nogle EU-lande i en tilværelse afhængig af fossile brændstoffer, som er stik modsat formålet med udvidelsen af kvotehandelssystemet. Derfor stemte Venstre imod Den Sociale Klimafond.
2023/04/18
Deforestation Regulation (A9-0219/2022 - Christophe Hansen)

Venstre går grundlæggende ind for at forhindre unødvendig afskovning. Særligt i skrøbelige områder som regnskove.Derfor støtter Venstre fælles EU-regler for afskovningsfri importer. Det er dog afgørende, at disse regler ikke bliver for byrdefulde og bureaukratiske. Det er vi en smule bekymret for med denne lovgivningstekst. Derfor er vi meget opmærksomme på implementeringen af reglerne.
2023/04/19
Corporate Sustainability Due Diligence (A9-0184/2023 - Lara Wolters)

Venstre støtter op om et harmoniseret sæt regler for due diligence, som sikrer, at virksomheder ikke risikerer fragmenterede regler i hvert medlemsland. Det bidrager til et endnu stærkere indre marked, samtidig med at vi sikrer ensartede regler for, hvordan virksomheder tager højde for deres aftryk i deres værdikæde.Forslaget og Europa-Parlamentets kompromistekst om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed indeholdt mange elementer, som Venstre ikke støtter op om. At kræve due diligence på tværs af en virksomheds værdikæde vil pålægge virksomheder for mange byrder, og derfor stemte Venstre for de ændringsforslag, som ændrede "værdikæde" til "forsyningskæde".Ligeledes forsøgte Parlamentets tekst også at indføre nye bestemmelser om selskabsledelse samt offentlig indgriben i aflønning af virksomheders ledelse. Dette er noget, som Venstre har kæmpet imod siden forslaget blev fremlagt, og Venstre stemte ligeledes for alle ændringsforslag, som forsøgte at udvande eller fjerne disse bestemmelser.Venstre stemte for den endelige tekst, velvidende at et enstemmigt Ministerråd har fjernet de problematiske elementer om selskabsledelse. Parlamentets relativt svage mandat taget i betragtning er vi derfor overbeviste om, at trilogforhandlingerne formår at fjerne disse bestemmelser.
2023/06/01
Interim report on the proposal for a mid-term revision of the Multiannual Financial Framework 2021-2027 (A9-0273/2023 - Jan Olbrycht, Margarida Marques)

I takt med at EU næsten hver dag får nye opgaver, er Venstre åben over for debatten om EU’s budget skal stige, og Venstre er ligeledes åben overfor at hæve EU’s budget, set i lyset af de mange udfordringer vi står overfor som f.eks. Ruslands invasion af Ukraine, optagelse af nye medlemslande og den grønne omstilling.Som følge af Kommissionens forslag til at udvide den flerårige finansielle ramme med 100 milliarder euro har Parlamentet foreslået at øge denne med 10 milliarder euro til en samlet sum af 110 milliarder euro. Disse 10 ekstra milliarder foreslås at blive brugt på budgetlinjer, hvor der allerede er ubrugte midler. Derudover skulle 3 af de 10 milliarder euro blandt andet gå til industripolitiske formål, hvilket Venstre ikke ser er en legitim årsag til at hæve EU’s budget.Venstre i Parlamentet er ikke modstander af at øge budgettet, så det modsvarer EU’s nye opgaver. Der skal dog være en balance. Hvorfor at Venstre valgte at stemme blankt til betænkningen.
2023/10/03
Situation in Nagorno-Karabakh after Azerbaijan’s attack and the continuing threats against Armenia (B9-0405/2023, RC-B9-0393/2023, B9-0393/2023, B9-0397/2023, B9-0399/2023, B9-0400/2023, B9-0402/2023, B9-0404/2023)

I Venstre fordømmer vi, at Aserbajdsjan har foretaget et planlagt uberettiget militært angreb på Nagorno-Karabakh, som har medført betydelige tab af menneskeliv og har tvunget over 100.000 armeniere fra Nagorno-Karabakh på flugt. Vi støtter både Armenien og Aserbajdsjans suverænitet og territoriale integritet. I lyset af den eskalerede konflikt støtter vi, at EU’s afhængighed af gaseksport fra Aserbajdsjan skal reduceres, samt at vi, såfremt Aserbajdsjan udfører militær aggression mod Armeniens territoriale integritet, søger at suspendere al import af olie og gas fra Aserbajdsjan. Vi forholder os neutralt til, hvorvidt det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at suspendere det eksisterende aftalememorandum om strategisk partnerskab på energiområdet mellem EU og Aserbajdsjan. Udviser Aserbajdsjan yderligere aggression mod Armensk territorie, kan dette revurderes.
2023/10/05
Instant payments in euro (A9-0230/2023 - Michiel Hoogeveen)

Venstre støtter op om et betalingssystem i EU som muliggør straksbetalinger. Desværre pålægger den endelige tekst også, at banker i ikke-eurolande skal udbyde disse, selvom efterspørgslen på denne service er lav. De ekstra udgifter for banker i ikke-eurolande, som straksbetalinger medfører, står ikke mål med fordelene ved denne service. Derfor stemte Venstre hverken for eller imod
2024/02/07